Nyheder

Alle mand på dæk! (en trist historie)

20/01/2020 20:35 Skrevet af freekboy88

Kære passagerer og besætning

 

Vi vil gerne fortælle en lille historie ... det er en trist historie, men vi håber den vil have en lykkelig slutning...

 

I 2009 lukkede Lycos Europe dørene. Med stor passion og viljestyrke besluttede to personer, der er mand og kone, at købe chatten (hvor de mødte hinanden) af Lycos i et desperat forsøg på at holde den kørende. Med hjælp fra en FANTASTISK gruppe frivillige har de drevet chatten lige siden. Vi kunne ALDRIG have gjort det uden dem.

 

TigerBear og Larholm har, i de sidste 11 år, kæmpet med næb og klør for at holde skibet ovenvande. Chatten koster ca. 40.000 kr. om måneden at drive og har to indtægtskilder - reklameindtægter og køb af chatpakker.

 

Når folk blokerer reklamer eller ikke klikker på dem, der interesserer dem og vælger at lade være med at købe chatpakker - så kan vi ikke betale vores regninger.

 

Vi har forsøgt at opveje for det ved at tilføje flere og flere reklamer, men fordi ad-blockere bliver mere populære falder omsætningen og vores muligheder for at betale regninger har nu nået et kritisk punkt.

 

For ca. 18 måneder siden var chatten i stand til lige netop at betale sine regninger, men de sidste ca. 6 måneder har indtægten været for lav. TigerBear og Larholm har i den tid selv finansieret chatten af ren og skær kærlighed.

 

I et forsøg på at være fuldstændig åbne så er det nu nødvendigt også at lade jer vide, at de begge har været nødt til at arbejde ved siden af driften af chatten for at betale deres egne regninger. Det er derfor der har været så lidt udvikling af chatten gennem de sidste to år.

 

Chatverdenen har ændret sig gennem de 20 år, der er gået siden skibet første gang satte sejl i Danmark i 1997 og alle de andre chats åbnede kort tid efter. Med opfindelsen af sociale meder har vores lille skib mistet mange passagerer og sit momentum. Vi er meget kede af, at medmindre tingene ændrer sig drastisk over de næste 11 dage så vil vi være nødt til at lægge til kaj for sidste gang i slutningen af denne måned.

 

MEN det behøver ikke være sådan! Vi kan redde chatten sammen! Hvis der købes 450 diamanter (på alle chats) i denne og hver måned fremover så vil det kunne sikre chattens overlevelse den følgende måned. Hvis du er villig til at ofre en pakke cigaretter om måneden eller en kop kaffe og i stedet investere i en chatpakke - så kan vi holde os flydende.

 

Så spørgsmålet er hvad du er villig til at gøre for at holde chatten i live? Er du klar til at lade MS Lycos Chat synke for altid eller vil du komme og kæmpe for os?

Vi håber inderligt, at du vil støtte det og at vi vil se dig online på Lycos Chat i februar.

 

 

Tak, fordi du tog dig tid til at læse det

 

Aly (aka TigerBear) og Brian (aka Larholm)

 Side 1 af 8Næste »
Coronavirus / COVID-19 25/03/2020 13:15 Skrevet af foreverchanging
Nye opdateringer og nyt design 03/03/2020 18:42 Skrevet af apocs
Introduktion til cyperspace 23/02/2020 22:45 Skrevet af apocs
Alle mand på dæk! (en trist historie) 20/01/2020 20:35 Skrevet af freekboy88
Billeder på chatten 07/01/2020 20:50 Skrevet af apocs
HyggeChatBakkeJuleSkibsTur 20/10/2019 00:19 Skrevet af apocs
Chat Update! 20/09/2019 21:34 Skrevet af apocs
Screenshots 27/08/2019 09:17 Skrevet af foreverchanging
DJ-Nerd er tilbage efter sommerferien! 05/08/2019 20:09 Skrevet af apocs
TIVOLITUREN 2019 28/05/2019 23:12 Skrevet af apocs
Spisning i KBH 11/02/2019 17:47 Skrevet af apocs
Musik til din nytårsaften! 25/12/2018 23:07 Skrevet af apocs
Jul din chat lidt op 07/12/2018 13:54 Skrevet af foreverchanging
Jubii Chat er nu Lycos Chat 30/11/2018 23:05 Skrevet af Larholm
DJ-Nerd på jule-visit :) 28/11/2018 21:57 Skrevet af apocs
 1-15 af 109 resultaterNæste »